fara

I uregelmæssigt verbum

1. fare, rejse, køre m.m.

Vi far till Västkusten varje sommar

Vi rejser (tager afsted) til Halland/Bohuslän hver sommer

2. bevæge sig hurtigt

Väckarklockan ringde och hon for upp ur sängen

Vækkeuret ringede og hon for op af sengen

3. bevæge fx hånden hen over/gennem noget

Hon for med handen över pannan (ögonen, håret m.m.)

Hun kørte (trak) hånden hen over panden (øjnene, håret)

4. lede i hukommelsen

Vad är det du far efter?

Hvad mon det er du tænker på?

Fara vill

Fare vild; Tage fejl

Far och flyg!, Far härifrån!, Far åt helvete!

Stik af!, Forsvind!

II substantiv

1. fare

Med fara för sitt eget liv räddade han sin syster från att drunkna

Med fare for sit eget liv reddede han sin søster fra at drukne

Blåsa faran över

Signalere at der ikke længere er nogen fare

Löpa fara

Være udsat for fare

Vara fara (p)å färde

Være fare på færde, være farligt

Vara utom all fara

Ikke længere risikere at dø (fx om patient)

Det är ingen fara!, (det är) ingen fara på taket!

Ingen ko på isen! Vær ikke bange! Tag det roligt!

Det är fara värt att ...

Der er en risiko for at ...

Röda faran

Menstruation